Så kom den henvendelse jeg har ventet og frygtet. Et brev med en fremmed psykologs navn og en dato for en 2 timer lang samtale, hvor hun skal tage stilling til, om Teresa kan bo hos mig.
Teresa vil ikke flytte. Hun vil bo her og er glad for at være her hos mig. Hun har altid været hos mig og hun har fundet en ny veninde. Hun kan lide sin skole og hun trives.
Men denne fremmede psykolog har nu magten til at tage stilling til, hvorvidt det er godt for Teresa at blive hos mig, eller hun skal tvinges til at bo hos sin far.
En børneretssagkyndig undersøgelse hedder det. Barnets ret....jo, det skal være så fint så fint. Her i Danmark bliver børn hørt. Sådan ser det måske ud, men er det nu også sådan?
Teresa er presset. Hun er nødt til at udtale sig om hendes forældre på en måde, som intet barn burde være tvunget til. Hun har en trussel hængende over hovedet om at blive tvunget til at flytte. Hun kan ikke fortælle om sit ønske til sin far, for så bliver han vred og begynder at sige en masse grimme ting om mig. Dette gør Teresa alt hvad hun kan for at undgå, og det betyder at hun taler sin far efter munden og lader ham tro, at hun gerne vil være hos ham.
Jeg kan ikke tage dette pres fra hende, for min mening er sat ud af funktion. Det handler lige nu mest om, hvad Teresa vil og hvad den fremmede psykolog vurderer er bedst. Hun ved bedst, hun er klogest. Teresa skal redde sig selv.
Den fremmede psykolog skal tale med mig i to timer og med Søren i to timer. Jeg ved ikke hvem hun snakker med først, jeg kan kun håbe på, at det er mig. For ellers kan Søren igen sidde og fortælle løgne og farve de briller hun skal iagttage mig med. Sådan som han har fået held til at gøre det, i forhold til socialrådgivere og behandlerne på rådgivningscenteret, hvor Lucas og Teresa får samtaler.
Jeg har ikke noget at skjule. Jeg gør det godt og er en god mor. Jeg gider ikke føre krig med Søren. Vil han skyde, så er det op til ham. Mit fokus er på Teresa og hendes behov, men også på det faktum, at jeg ikke vil give slip på Teresa, som jeg har været nødt til at slippe Lucas. Jeg vil ikke fratages alt. Det er simpelthen ikke rimeligt.
Hvor er den sunde fornuft blevet af? Hvorfor skulle det være godt at fjerne Teresa fra mig, imod hendes vilje, placerer hende hos hendes far og risikerer at konflikterne og overgrebene imellem Lucas og Teresa igen blusser op? Det er ikke godt for nogen af børnene.
Om en måned eller to sidder jeg igen foran dommeren. En kvinde der aldrig har set eller talt med Teresa. En kvinde som ikke kender mig, udover det andre fremmede har skrevet og et enkelt retsmøde. En kvinde som aldrig har set mig sammen med mine børn. Og hendes ord er lov. Hun træffer en beslutning ud fra en fremmed psykologs udtalelser på baggrund af en enkelt samtale med os som forældre hver især samt et par samtaler med Teresa.
Her i Danmark ved fremmede bedst, siger dommeren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar