I går kom afgørelsen. Jeg har nu dommerens ord for, at jeg er en "God nok mor" Teresa bliver boende hos mig.
Jeg er rigtig glad for, at der trods alle de løgne, der er blevet udtalt af Søren og alle de uheldige udtalelser fra socialrådgivere m.fl, der er blevet skrevet, alligevel er retfærdighed til.
Jeg har ikke skrevet i lang tid efterhånden. Alle kræfter er blevet sat ind på at holde fast i troen på, at det nok skulle ende godt. Der har været tider hvor jeg har følt mig utrolig sårbar og hvor sandheden om, at jeg er en god mor, var svær at få øje på, fordi sorte truende skyer væltede ind. En lille bitte fejl eller en uheldig bemærkning fra min side, blev noteret på Sørens og hans advokats papir, alt sammen i et forsøg på at få mig stemplet som psykisk ustabil og uegnet som mor. Men nu er det slut alt sammen. Kapitlet er skrevet færdigt og denne bogen om en mors værste mareridt kan lukkes i. Mine venner som igennem et helt år trofast har støttet mig og lagt øre til, kan nu slappe af. Nu er der tid til at gøre andre ting. Tid til at grine og have det sjovt. Tid til at tale om helt andre emner. Tid til det gode liv.
Jeg har lært meget det her år, og jeg er på nogle områder langt stærkere end nogensinde før. Jeg holder af mig selv på en helt ny og positiv måde. Fordømmer ikke mig selv og gør alt hvad jeg kan for at bære over med enhver fejl jeg laver. Jeg elsker mig selv som den jeg er. Jeg har lært at omsorg for sig selv er noget af det vigtigste man kan give sig selv. Fordømmelse er der nok af, det er ikke godt for noget. Min "indre politimand" er fyret. Nu er der kun knus og opmuntrende ord at finde. Ok, en gang imellem forsøger politimanden at få sit job igen, men når jeg ikke tillader onde ord om mig selv i mit indre tænkende univers, så bliver han hurtig skubbet ud af døren igen. Det er det vigtigste jeg har lært i det her år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar